Libratone Support

Følg

Zipp/Zipp Mini - Streaming-tjenester

De fleste af vores kunder har droppet den lokalt lagrede musik og bruger nu streamingtjenester. Disse inkluderer:

  • Spotify
  • Apple Music
  • Deezer
  • SoundCloud
  • Pandora
  • iHeartRadio
  • Rdio
  • Tidal
  • Google Play Music
  • Napster
  • Rhapsody
  • TDC Play
  • YouSee Music

iPhone, iPad og iPod touch  

Hvis du vil overføre musik fra en streamingtjeneste til din Zipp eller Zipp Mini på en iOS-enhed, skal du blot starte musikken og vælge din Libratone-højttaler i iOS-kontrolcenteret. Du får adgang til kontrolcenteret ved at stryge op fra bunden af skærmen, og derefter kan du trykke på AirPlay-ikonet for at vælge din Libratone-højttaler.

Husk, at AirPlay-ikonet kun vises, hvis din Libratone-højttaler og din iOS-enhed er tilsluttet det samme trådløse netværk.

Android-, Windows Phone- og BlackBerry-enheder

Hvis du bruger en smartphone eller en tablet, der ikke kører iOS, skal du bruge Bluetooth til at overføre musik fra dine streamingtjenester til din Libratone-højttaler. Du skal blot parre din smartphone eller tablet med højttaleren i Bluetooth-menuen og begynde afspilningen.

Du kan læse mere om Bluetooth-parring her.

Windows-PC'er

Hvis du vil overføre musik fra en Windows-PC til en Libratone-højttaler, skal du bruge Bluetooth, AUX eller en tredjeparts-løsning, som eksempelvis Airfoil. Du kan læse mere om Airfoil i "PC"-afsnittet her.

Mac-computere

Hvis din Mac kører OS X 10.8.3 eller nyere, kan du aktivere overførsel af al systemlyd til højttaleren ved at følge disse simple trin:

  1. Gå til Systemindstillinger > Lyd
  2. Vælg fanen "Lyd-ud" øverst i vinduet 
  3. Vælg din Libratone-højttaler.

Hvis du bruger OS X 10.7 (eller en tidligere version), og du ikke kan opgradere, skal du følge "Windows-PC"-proceduren, der er beskrevet ovenfor og hente Airfoil til Mac.

Tip: Hvis du hurtigt vil aktivere overførsel af lyd via AirPlay til din højttaler, skal du holde option-tasten (den, der hedder "alt") nede på dit tastatur, mens du klikker på lydikonet i menulinjen.

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer