De fleste af vores kunder har droppet den lokalt lagrede musik og bruger nu streamingtjenester. Disse inkluderer:
- Spotify
- Apple Music
- Deezer
- SoundCloud
- Pandora
- iHeartRadio
- Rdio
- Tidal
- Google Play Music
- Napster
- Rhapsody
- TDC Play
- YouSee Music
iPhone, iPad og iPod touch
Hvis du vil overføre musik fra en streamingtjeneste til din Zipp eller Zipp Mini på en iOS-enhed, skal du blot starte musikken og vælge din Libratone-højttaler i iOS-kontrolcenteret. Du får adgang til kontrolcenteret ved at stryge op fra bunden af skærmen, og derefter kan du trykke på AirPlay-ikonet for at vælge din Libratone-højttaler.
Husk, at AirPlay-ikonet kun vises, hvis din Libratone-højttaler og din iOS-enhed er tilsluttet det samme trådløse netværk.
Android-, Windows Phone- og BlackBerry-enheder
Hvis du bruger en smartphone eller en tablet, der ikke kører iOS, skal du bruge Bluetooth til at overføre musik fra dine streamingtjenester til din Libratone-højttaler. Du skal blot parre din smartphone eller tablet med højttaleren i Bluetooth-menuen og begynde afspilningen.
Du kan læse mere om Bluetooth-parring her.
Windows-PC'er
Hvis du vil overføre musik fra en Windows-PC til en Libratone-højttaler, skal du bruge Bluetooth, AUX eller en tredjeparts-løsning, som eksempelvis Airfoil. Du kan læse mere om Airfoil i "PC"-afsnittet her.
Mac-computere
Hvis din Mac kører OS X 10.8.3 eller nyere, kan du aktivere overførsel af al systemlyd til højttaleren ved at følge disse simple trin:
- Gå til Systemindstillinger > Lyd
- Vælg fanen "Lyd-ud" øverst i vinduet
- Vælg din Libratone-højttaler.
Hvis du bruger OS X 10.7 (eller en tidligere version), og du ikke kan opgradere, skal du følge "Windows-PC"-proceduren, der er beskrevet ovenfor og hente Airfoil til Mac.
Tip: Hvis du hurtigt vil aktivere overførsel af lyd via AirPlay til din højttaler, skal du holde option-tasten (den, der hedder "alt") nede på dit tastatur, mens du klikker på lydikonet i menulinjen.
Kommentarer